Hilton digital key - er et alternativ til det normale nøglekort, man får, når man checker ind på et hotel og istedet bruger man sin smartphone.
Hilton ruller det løbende ud til flere og flere hoteller.
Fordelen ved et nøglekort er, at det virker, selvom der ikke er mere strøm på telefonen - ulempen ved nøglekortet er, at det stopper med at virke, hvis det kommer for tæt på ipad'en (for some reason)
Jeg prøvede det på nogle af hotellerne på seneste tur og det spiller ret godt - bortset fra ventetiden, mens man åbner appen.
Det fungerer ved, at man checker ind på appen og hvis der tilbydes digital key, vælger man efter afsluttet checkin, at man gerne vil have sådan en nøgle - og når man så kommer til hotellet, er det klart i appen.
Når man så kommer til sit værelse, åbner man hilton appen, vælger "digital key" og trykker på "unlock" og vupti, så låser døren op. Rækkevidden er ca 10 meter.
Appen finder selv ud af hvilken lås, man er i nærheden af - eks elevator, lounge, fitness eller værelse. Der vises kun de ting, man har adgang til.

Ivan Baadsgaard - lidt af hvert fra mit liv