Eiffeltårnet

Har for kort tid siden haft en arbejdstur til Paris med en enkelt overnatning på Radisson Blu Metropolitan Hotel Paris Eiffel, som ligger tæt på Trocadero, der har en fantastisk udsigt over store dele af Paris og i særdeleshed Eiffeltårnet.

Paris er jo byernes by - og da vejret var helt fantastisk med 28 grader, var det rigtigt dejligt at være der - og lidt varmt.
Fik tid til at gå en tur langs Seinen ind mod Concorce-pladsen og videre ad Champs-Élysées til Triumfbuen - og derfra tilbage til hotellet.

Rejsen til Paris var med SAS fra CPH til Paris Charles de Gaulle, derfra med tog ind til Chatelet og videre derfra med metro, som indebærer et par skift, inden man ankommer til hotellet.

Seinen

Triumfbuen

Ivan Baadsgaard - lidt af hvert fra mit liv