Tale og indvielse

Selskabet ES Air har startet en flyrute mellem Esbjerg og København. Det er første gang i 15 år, der er rutefly til København fra Esbjerg. Selskabet er stiftet af Blue Water Shipping, Viking Life-Saving Equipment, Esvagt, Det Faglige Hus, Q-Star og Sletten Delta.
I morges var der premiere på ruten - som passer perfekt for mig i forhold til at komme på kontoret i København - så det var med en lille tale og noget rød snor, der skulle klippes - og en rød løber, der næsten blæste væk.
Dejlig tur var det - ikke så meget hurlumhej. Fair priser på turen, som er billigere end SAS fra Billund. Der er gratis parkering ved Esbjerg Lufthavn og ikke mange skridt fra parkering til check-in og videre til gaten og flyet. Det sparer altså noget tid, når afstanden er så lille.
Jettime flyver på ruten for ES Air.

ATR 72 fra Jettime klar til afgang

Det blæser lidt i Esbjerg

Der vinkes til første flyvning med rutefly til København fra Esbjerg

Ivan Baadsgaard - lidt af hvert fra mit liv