Det sker ind i mellem, at jeg har behov for at leje bil og gør det altid hos Avis. Som så meget andet, betaler loyalitet sig - og det gør sig også gældende hos Avis, der har deres loyalitetsprogram kaldet "Avis Preferred". Programmet er gratis at deltage i. En af fordelene er som medlem er, at man har pre-udfyldt alle sine oplysninger, når man tilmelder sig - og når man så ankommer til udlejnings-stedet, kan man somregel gå direkte til bilen, hvor man få udleveret nøgle og er klar til afgang - eller også går man til dedikeret skranke og få nøglen der. Ingen ventetid og ingen kø.
Et andet plus er, at man tit får en opgradering hvis der er ledige biler i højere klasser og hvis man lejer flere gange om året, får man en gratis weekendleje i Europa. Har man et frequent flyer kort hos et flyselskab, kan man somregel opnå betydelige rabatter som en ekstra bonus, samt evt også noget optjening af point til det valgte program. Se evt mere hos Avis på www.avis.dk
Et tip: sørg for ikke at lave forudbetalt leje, da priserne kan ændre sig nedaf - især i USA. Book derfor en leje, der kan afbestilles og hold øje løbende øje med priserne.
Et ekstra tip: Somregel indeholder din rejseforsikring dækning til selvrisiko mv, så du behøver sjældent mere end basis-forsikringer hos udlejningsfirmaet.

Denne gang gjaldt det nogle dages leje af bil i Malaga, hvor jeg havde booket en mindre bil til en yderst favorabel pris i rigtig god tid. Ved ankomst til Malaga går man ad en lang gang ned til stedet, hvor alle udljeningsfirmaerne holder til, går hen til den røde løber med "Avis Preferred" og får nøglen fra en super flink medarbejder - og kan så gå direkte ud til bilen.
Havde booket noget a la Audi A3, men den flinke mand hos udlejningen kunne fortælle, at jeg var blevet upgradet til en Audi A4 Diesel. En ganske fin opgradering og en rigtig lækker bil!
Den havde kørt knap 15.000 km og var meget velholdt og ret økonomisk at køre i. Eneste ulempe - hvis man da kan kalde det det - er at den er ret stor, og i spanske parkeringshuse er der ikke meget plads, så det kan nogen gange gælde om at holde tungen lige i munden.

Fin køreoplevelse og jeg blev rigtigt gode venner med den i løbet af de dage, den var til rådighed - især efter nogle timer i bjergene på meget små, snoede veje.

Aflevering foregår tilbage i lufthavnen - desværre længst væk fra terminalen - men det går super hurtigt og allerede inden man er ude af bilen, er en medarbejder gået igang med at tjekke bilen. Efter endt tjek får man en bon, der så gerne skulle lyde på nøjagtigt samme beløb som da man bookede - hvilket også var tilfældet denne gang. Man skal huske at tanke bilen inden afleverering, da det er ret dyrt at lade Avis tanke den.

Har flere gange lejet hos Avis i Malaga og igen denne gang var det en super oplevelse!

 

Sommerferien gik med SAS omkring Venice Marco Polo Airport fra København, hvor en bil fra Avis ventede til den videre tur. Som Eurobonus Gold kunde hos SAS er ens bagage udstyret med priority tag, så den kommer ud som noget af det første på bagage-båndet. Fin service

En rigtig fin indflyvning med god udsigt ud over Venedig.

 

grainit - farm storage management - er et cloudbaseret lagerstyringssystem til brug i landbruget og er et produkt, jeg har skabt her i løbet af 2016. Produktet lanceres 1. juli 2016 via en abonnementsordning.

Systemet ligger i skyen og via web og app til smartphones giver det landmænd muligheden for nemt at registrere deres til- og afgange fra deres lagre - eksempelvist i høsten, hvor kornet køres ind.
Hvert læs registreres nemt i appen, incl oprindelse og hvor det placeres - og på den måde kan man holde styr på sit korn. Det samme gælder når kornet bruges eller sælges - så registrerer man det som en afgang enten i appen eller på webportalen.

Systemet er også koblet op med eksterne systemer, eksempelvist foder-leverandører, hvor foderleverancer automatisk kan overføres til lager. Der er også opkobling til farm management systemer, så foderforbruget kan registreres - og data fra systemet kan overføres til farm management systemer til brug for eksempelvist en produktionsrapport.

Det er selskabet Farmtech Software, der laver og udbyder produktet.

Se mere på http://www.grainit.net

 
01.05.16

San Francisco

San Francisco set fra et fly. Golden Gate Bridge ses til venstre

Har været en tur i San Francisco og Los Angeles. Oprindeligt var det en billig billet med med SAS, jeg havde booket til Los Angeles, men fik så lavet nogle aftaler i San Francisco, så måtte en tur deromkring også.
Det blev så til nogle dage med meget tid i et fly, da turen så ud som følger:
Billund - Stockholm - Los Angeles med SAS
Los Angeles - San Francisco med United
San Francisco - Los Angeles med United
Los Angeles - Stockholm - København - Billund med SAS
I alt var der 4 døgn i USA, så relativt mange flyvninger inden for kort tid....

Her lidt billeder fra San Francisco - en fantastisk by!

San Francisco skyline

Udsigt ud over en del af Chinatown fra Hilton San Francisco Financial District

Golden Gate Bridge

Udsigt over en del af San Francisco Financial District fra hotellets executive lounge, som jeg havde adgang til grundet min Diamond Status hos Hilton

Ivan Baadsgaard - lidt af hvert fra mit liv